Udgivet i Skriv en kommentar

Der kom en mail med RESPEKT!

Der kom en mail og det gør der da tit og som oftest med gode og sjove nyheder! Nogle gange kommer der nogle, man bliver ekstra glad for og sådan én skal du få lov at læse her:

Jeg kom tilfældigt forbi et udstillingsmontre på Ringe Bibliotek, og jeg blev helt solgt. I montren stod nogle meget skønne damer med paraplyer i forskellige sammenhænge. De gik lige i hjertet på mig, og jeg vidste, at sådan en måtte jeg eje.

Jeg kontaktede kunstneren Birgitte Busk (https://paraplykunsten.dk/), og det viste sig helt utroligt, at Birgitte netop var i fuld gang med en ny dame, som passede helt perfekt på det, som jeg gerne ville have. ”Fru Entimre” var i støbeskeen, og da hun blev færdig, var hun lige alt det, som jeg gerne ville have: En dame med fart over feltet, – med attachetasken, indkøbsposen og dametasken over armen. Hun har fået hæderspladsen i vindueskarmen på mit kontor. Her står hun og minder mig om mig selv og, at der nok skal være fart over feltet i arbejdslivet, men også tid til hygge og glæde i privatlivet. Birgitte er mega dygtig og dedikeret, og så er man ikke i tvivl om den indre passion, hun lægger i sine værker. Jeg kan kun sige: RESPEKT!

Rikke Bech Skougaard, Hybjerghus Optimering

Tusinde tak, Rikke! Så er det nemlig endnu sjovere og mere spændende at arbejde med det man brænder for.


Skulle du også have idéer eller ønsker til en figur til dig selv eller som gave, så tøv ikke! Skriv til mig på siden KONTAKT
Du kan læse mere i indlægget: https://paraplykunsten.dk/de-vil-jo-gerne-have-den-sjoveste-hilsen-fra-dig/

Udgivet i Skriv en kommentar

Den nye dame er reserveret

Den helt nye dame på bloggen er reserveret, men det betyder bestemt ikke at hun er tilbageholdende, genert eller bly!

“Fru Entimre” hedder hun og hun er reserveret til en kunde, men derfor må I gerne kigge med. Hun er inspireret af en af Kim Larsens seneste sange, om kvinden der kan klare alting selv. Kim Larsen kaldte sangen “Dagens Mand”:

Hvem er det, der fører sig frem – det er kvinder
Hvem er det, der’ dagens mand – fruentimmer
Hvem har fået det, som de vil – det har kvinder
Men de vil ha’ mer’ end det – fruentimmer

citat: https://genius.com/Kim-larsen-dagens-mand-lyrics

Hun har travlt, løber stærkt for at nå det hele, men elsker sit job! Hun er sej!

Udgivet i Skriv en kommentar

De vil jo gerne have den sjoveste hilsen fra dig…

Forestil dig, at du skal give en gave, der skal glæde modtageren og vise at du sætter pris på vedkommende. Du vil gerne give udtryk for det, du holder mest af hos personen eller understrege hvad det er, der kendetegner vedkommende mest; interesser, hobbies, job m.m.
Her vil du sikkert gerne give med personlighed og anerkendelse. Og til en festlig lejlighed er det aldrig af vejen, hvis du samtidig kan fremkalde lidt ekstra smil, grin og fnis, som når den skønneste festsang kaster nyt lys over minderne eller talen får forgangne tider til igen at blive nærværende.

Er du genert, er det svært at finde ord eller mangler du bare tid til at få sammensat de mange ting du gerne vil udtrykke?

Jeg kan hjælpe dig med et helt specielt udtryk

Er det svært selv at finde på noget? Har du nogle idéer, men er det ikke helt så let at udvikle dem til store ord i en tale eller til sang, så kan jeg hjælpe dig!

For ved du hvad? – jeg har masser af idéer, når jeg får lov til at lege lidt med nogle stikord og udforme dem som en “fortællende figur” med sjove detaljer. Din modtager vil, ikke alene blive i godt humør, men også blive taknemmelig over at du viser, hvad du sætter pris på hos ham eller hende. Du vil blive husket lige så meget for denne opmærksomhed som for en sang eller en tale. Alle kan finde fornøjelse ved at udforske og betragte figuren, uanset hvad de kender modtageren for. Og figuren kan jo også blive et visuelt supplement til en sang eller en tale..

Så er der jo altid noget at snakke om

Vi kender det jo godt; vi sidder til bords med nogen vi ikke rigtig kender! Først snakker vi om hvordan festens midtpunkt og øvrige gæster kender hinanden. Derefter mangler vi måske stadig nogle flere muntre emner for at tage stemningen til nye højder. Så er det at en tur forbi gavebordet med den lille figur, få snakken i gang om, hvad det nu menes med den ene eller den anden lille detalje denne dame udtrykker.

Du behøver ikke pakke dine bedste meninger ind!

De bedste anerkendelser skal selvfølgelig ikke pakkes ind!! De bør være uden omsvøb eller gavepapir. De skal fremstå helt klart med det budskab de bringer.

Så derfor leveres figurerne i en indpakning, som kun er midlertidig, for at beskytte dem optimalt under forsendelsen. Men på gavebordet bør den stå ren og klar som den er tiltænkt modtageren. Det er på den måde figuren giver hovedpersonen og også dig, den bedste opmærksomhed.

Men skal den pakkes ind som en surprise f.eks i forbindelse med en tale, har jeg også løsningen på dette! Fotos og video kommer snarest.

Udgivet i Skriv en kommentar

Udstilling på biblioteket i Ringe

Det er altid bedre at se kunsten live, selvom fotos fortæller en hel del! Derfor udstiller jeg et udvalg af mine figurer i Ringe Biblioteks foyer hele juni måned.
Du kan se de den sort-hvide kunstner, selfiedamen, den nyeste figur; karsedamen og flere andre.
Ringe Bibliotek, som er et af Faaborg Midtfyn Kommunes 4 biblioteker, har åbent alle ugens dage, også weekender. Du kan selv “lukke-dig-ind” fra klokken 7 om morgenen og indtil klokken 22 om aftenen med dit sundhedskort.

Hvis du vil vide mere om biblioteket og hvornår der er personale til at hjælpe, så se nærmere her: Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Og måske kan du også møde mig , for jeg er der tit 🙂

Du kan gå direkte til shoppen her!

Udgivet i Skriv en kommentar

Der er damer i shoppen!

Så fik jeg skabt nogle dejlige kvindefigurer til salg i min lille shop. De er fine supplementer til en tale eller en festsang. De kan bruges som en præmie i en konkurrence eller som en pris for en speciel indsats. Du kan jo også tildele en af dem lidt plads på dit skrivebord som genstand for fælles snak, opmuntring og fornøjelse. Der er masser af muligheder.

Du kan finde shoppen i menuen eller også kan du trykke her VELKOMMEN TIL MIN SHOP

Udgivet i Skriv en kommentar

Om at få en god idé og hvad den skal bruges til?

"the naked truth"


Er det svært at få en god idé?

Nej, alle idéer rummer gode udviklingsmuligheder! Ej, det lyder da bare fantastisk, når jeg nu lige selv skal sige det …(her ville det være en god idé med en strøm af skeptisk blinkende humørikoner). Om du, jeg, vi eller de andre får de “rigtige” idéer afhænger af, hvad vi vil bruge dem til: Skal de nydes eller udvikles yderligere i al stilhed? Skal de “blot” glæde vennerne eller skal de være til alles opmærksomhed? Skal de stilles til rådighed for indsamlinger til godgørende formål? Skal der udvikles på design, funktion eller produktion? Hvad tænker du og andre om din idé? Og hvad hvis nu de andre hugger min idé?

Læs mere Om at få en god idé og hvad den skal bruges til?
Udgivet i Skriv en kommentar

Happy New Year

Nytår 2018, på vej mod 2019


Jeg har spist min forret: røget fisk med brød og grønt stænket med citrus. Jeg har spist min hovedret: oksekød med fransk sauce og pommes-et-eller-andet og derefter mæskede jeg mig med min dessert: is med et stort glas portvin til.
Vi drak den gode champagne under dronningens nytårstale og gemte

den endnu bedre som supplement til kransekagen kl 00.00.
Vi sang med på “Vær velkommen, Herrens år” og drak derefter resten af den gode vin fra middagen og kylede lige et par G&T ned oveni, inden vi opdagede at vi rent faktisk også havde en del konfetti mellem tænderne og indåndet pænt mange forskellige svovlholdige urenheder under vores måbende fascination af et kulørt og ukontrolleret skyderi op i himlen.

Ingen af os er rygere og derfor cirkulerede der intet fad med cerutter og cigaretter.
Og hvis du tror, at jeg nu vil komme ind på Co2-udslip og klima, at antallet af rygere er stigende og at det er diskriminerende, at det ikke er velkommen til “Fruens år”, tager du fejl! Jeg har heller ikke noget andet politisk budskab eller kommentarer til dronningens nytårstale eller til Løkkes af samme slags.

Jeg tænker bare, hvorfor døjer jeg sådan med sure opstød nytårsnat?


‘Happy New Year*
Idé og udførelse Birgitte Busk 2018
Udgivet i 2 kommentarer

“Shopping Girls”

Så blev det endelig jul! Eller ja, det vil sige, den er sådan set ved at være overstået og jeg nåede slet slet ikke alt det jeg ville. Du gjorde du sikkert heller ikke?! Jeg er dog ganske tilfreds med støbningen og dekoreringen af mine tre shopping girls, som har været ude at vifte med visa-chippen og købt guld, cerutter og rynkecreme, som var de “De tre Visa Kvinder”.

Læs mere “Shopping Girls”
Udgivet i 2 kommentarer

Brug dine rødder!

Gå på opdagelse i dine rødder

Jeg tænker, at nu må sommeren da være slut for i år?! Det betyder at mange af vores sommerblomster i krukkerne ved at se lidt slidte ud og så ryger de måske i kompostbunken eller sat til overvintring i drivhuset! Men tjek lige rødderne på planterne inden du smider ud, måske de kan de bruges på en helt ny måde. Gør oprydningsarbejdet lidt sjovere; genbrug dine rødder. Læs mere Brug dine rødder!

Udgivet i Skriv en kommentar

På kursus hos Sabine

Jeg har altid haft en lille drøm om at lave smykker! Noget med at smede, lodde, støbe og ikke mindst designe smykker, der udmærker sig ved at være tidløse, unikke og ikke mindst ganske dejligt umoderne. Lade min egen smag råde og dominere ubetinget.
Der findes mange udenlandske bøger om guldsmedearbejdet, men ikke så mange danske. Til gengæld er der en masse videoer på YouTube, hvor du kan være nyder, fryder og elev under processen: Smykkefremstilling.
Så vidt så godt! Men der er nu altså ikke noget som det gode gammeldags kursus hos en erfaren i faget og hvor alle stiller en masse spørgsmål… Læs mere På kursus hos Sabine