Udgivet i Skriv en kommentar

Om at få en god idé og hvad den skal bruges til?

"the naked truth"


Er det svært at få en god idé?

Nej, alle idéer rummer gode udviklingsmuligheder! Ej, det lyder da bare fantastisk, når jeg nu lige selv skal sige det …(her ville det være en god idé med en strøm af skeptisk blinkende humørikoner). Om du, jeg, vi eller de andre får de “rigtige” idéer afhænger af, hvad vi vil bruge dem til: Skal de nydes eller udvikles yderligere i al stilhed? Skal de “blot” glæde vennerne eller skal de være til alles opmærksomhed? Skal de stilles til rådighed for indsamlinger til godgørende formål? Skal der udvikles på design, funktion eller produktion? Hvad tænker du og andre om din idé? Og hvad hvis nu de andre hugger min idé?

Om gode idéer

Jeg har den holdning, at når du og jeg glemmer alle normer og regler for, hvad godt design er, så lægger vi et frø til en ny og ukendt plante! Spørgsmålet er så, om vi formår at få det lille “liv” vandet så det spirer, gødet og passet så det vokser sig stort og endelig får en blomstring, som vi er stolte af og nyder. Når jeg ikke bruger vendingen “er tilfredse med”, så er det fordi vi så ikke ser mulighederne for at komme videre; måske er der en formering eller en ny variant i udsigt?!
Vi kunne blive i den botaniske verden og snakke om stiklinger, frøsætning og deling, men det er ren billedsprogs-idyllisering ! –og ja, jeg elsker den slags poetiske sammenligninger og kunne nemt fortabe mig i dem …

“The Naked Truth” den nøgne nystøbte figur inden den pudses og dekoreres
Copyright Birgitte Busk

Men vi skal videre

Jeg er nu kommet så langt med min idé, at jeg har spurgt andre, hvad de synes om den! Men hov stop!!! Hvad hvis nu nogen snupper den? Den risiko er der altid! Er det så gement tyveri eller blot inspiration? tja… jeg kan jo heller ikke altid huske, hvad og hvor jeg har set et eller andet, der har lagret sig i underbevidstheden og dukker op i en ny forarbejdet udgave. Der er dog en mulighed for en delvis beskyttelse af dit design og det er din egen offentliggørelse…

“Det er min idé”

Blue Shopping Girl
Copyright Birgitte Busk

Det jeg har gjort er at få min idé og fotos heraf lagt ind i DesDoc’s database, som er en del af Patent-og Varemærkestyrelsen. Det er ikke en registrering af designet eller en ansøgning om sådan en. Det er blot en dokumenteret offentliggørelse af designet i mit navn under overskriften “Det er min idé
Det koster pt. kr. 625,- (ex.moms). Det giver mig mulighed for at teste idéen i EU indenfor 12 måneder, inden jeg betaler flere tusinde kroner for en egentlig designregistrering. Så har du en god idé?

Læs mere om dette på: http://www.desdoc.dkpto.dk

Og så lige et PS: Du skal have et CVR-nummer for at få din idé lagt ind eller du kan få en samarbejdspartner med CVR- registrering til at være din indsender/formidler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.