Udgivet i 2 kommentarer

“Shopping Girls”

Så blev det endelig jul! Eller ja, det vil sige, den er sådan set ved at være overstået og jeg nåede slet slet ikke alt det jeg ville. Du gjorde du sikkert heller ikke?! Jeg er dog ganske tilfreds med støbningen og dekoreringen af mine tre shopping girls, som har været ude at vifte med visa-chippen og købt guld, cerutter og rynkecreme, som var de “De tre Visa Kvinder”.

“Shopping Girls” Copyright 2018 , Birgitte Busk


Men hvad er disse figurer lavet af og hvordan? Hvor store er de og hvor kommer inspirationen fra?

Alle figurer er lavet over den samme form! Dvs. jeg modellerede først en form i Fimoler, ja jo, det er rigtigt, fantastisk materiale, der kan formes, bages, tilføres nyt, bages igen og igen…
Herefter er der fremstillet en silikoneform af “prototypen” og endelig er hver form støbt i hurtighærdende epoxy/plast. “Pigerne” er videreforarbejdet med
tråd, ståltråd, silk clay, worbla og diverse genbrugsmaterialer og endelig dekoreret med flere forskellige typer maling, lakker, glimmer, pailetter, perler, voks m.m.
Jeg vil gerne fortælle mere om de forskellige materialer og deres brug og især håndtering, men dette er for omfattende her, hvor jeg hellere vil fortælle historien bag, selve inspiration:

Det begyndte med Erna Taverna

Min søster har gennem tiden optrådt som forskellige underholdende karakterer i selskabelige og faglige sammenhænge. Der er én af disse opdigtede figurer som skiller sig ud fra de andre, da den var noget af det første hun optrådte med for knap 30 år siden, nemlig hendes egen Erna Taverna!
Da min søster i år fyldte 60 og skulle fejres for tredie gang, måtte dyre gaver og lange taler for mit vedkommende droppes og erstattes med kreative udfoldelser i 3D.
Jeg arbejdede udfra to fotos af Erna og nåede frem til resultatet som kan ses herunder: “Erna Taverna uden hat og briller”

Fotos: PB. Nielsen (copyright)

Figuren måler , fra top til bund: 15 cm – Copyright Birgitte Busk

Figuren måler , fra top til bund:  21 cm, Copyright Birgitte Busk

Figuren måler , fra top til bund: 20 cm , Copyright Birgitte Busk

2 tanker om ““Shopping Girls”

  1. hej Birgitte.

    Dejlige skønne quinder du har lavet der.
    Det er så mange år siden jeg var på kursus hos dig, men
    det var sjovt.
    Se mine nye udfoldelser på Instagram under, lisa_astrup_art

    mvh
    Lisa Astrup

    1. Tak, Lisa!
      De skønne quinder forventes at komme i produktion og til salg i løbet af 2019.
      Jeg har faktisk stadig to af dine små malerier hængende på væggen i mit “Haverum” 🙂 Kh Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.